Monday 10 November 2014

Opskrifter

Som det første vil jeg gerne dele mine yndlings opskrifter på rengøringsmidler.

Jeg kan godt lide at lave mine egne, da man både spare penge og passer på miljøet. Jeg har prøvet rigtig meget og jeg har også begået nogle kæmpe brølere. For eksempel har jeg tidligere blandet klorin og kalkfjerner, det er rigtig dumt da det bliver meget giftigt.

Jeg synes selvfølgelig ikke at man skal udelukke "købe-produkter" fuldstændigt, da de også har deres formål, hvor hjemmelavede produkter ikke kan følge med.

Universal rengøring
  • 1 spsk opvaskemiddel i en spray flaske, flyd op med vand og vupti!
Denne her blanding bruger jeg til næsten alle flader, i køkkenet, badeværelset og stuen. den er god fordi den er pH neutral, og derfor ikke skader overfladerne.

Kalk og fedtrens
  • to dele eddike og en del opvaskemiddel.
spray i bruseren eller i en klam vask i køkkenet, på komfuret eller lign. lad det sidde i 5 min, skrub og skyld af. God til at fjerne den ulækre hinde der kommer i badet.

Glasrens
  • En del eddike og en del vand. 
Denne her er god til både spejle og vinduer, man skal dog igennem en del klude før den bliver stribefri. Så i dette tilfælde bruger jeg helst købeprodukter, men hvis man vil spare penge er det her en god løsning.

Skuremiddel
  • natron og lidt vand blandes til en passende konsistens.
Det her bruger jeg på stikkontakter, vandmærker i f.eks. køkkenvask, keramiskekogeplader mm. Man skal dog passe på at overfladen kan tåle det, da det godt kan ridse. Tør over med en opvredet klud.

Desinfektionsmiddel 
  • En del husholdningssprit og en del vand.
Dette  kommer jeg også i en spray flaske. Jeg bruger den specielt i vinter (influenza) sæsonen. Jeg bruger den på dørhåndtag, lyskontakter, skabslågehåntag, og andre "points of contact". Husk endelig også vandhaner, køleskab og toilet.

Det er de 5 jeg bruger mest.... jeg kan sikkert flere, men de må komme senere.
Jeg kan også MANGE anvendelser til eddike, natron og husholdningssprit; det må komme i et inlæg for sig selv.

Dagens rengøring:
I dag støvsugede jeg i gangen og i køkkenet, som er lidt en tabt kamp når nu kæresten er i gang med at renovere lejligheden. Jeg fik også vasket gulv i køkkenet, det trængte godt nok. Men det er også lige der hvor kæresten går igennem når han henter materialer til renovation. Det bliver godt når det er færdigt.

Xx Maine

No comments:

Post a Comment